Kost i vikingetiden: hvad spise de? Del 1- dyreafsnittet

Hvor ved vi det fra?, Hvad ved vi? og hvordan har vi fået den viden?- de tre vigtige H-er i arkæologi

Når man rent arkæologisk skal undersøge hvad kosten bestod af i fortiden, så støder man ret hurtigt ind i det problem, at man leder efter ting som er blevet konsumeret- det er i bogstaveligt forstand væk!

Det vi har tilbage, er dog ikke helt umuligt at arbejde med. Vi kan skelne mellem arkæologiske fund som kan være af kosten selv ( det forkullede brød i Pompeji, det brændte korn i grubehuset i Aarhus midtby) det kan være sekundære beviser som knogler af de dyr man har spist, eller pollen fra de dyrkede afgrøder, og endeligt har vi også de stabile isotoper.

Og hvordan er det så lige det fungerer?

Stabile Isotober- du bliver hvad du spiser.

Ja, det kan man læse om i detaljer her https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/an4-2008isotop.pdf– men kort forklaret så er det sådan at vores krop, som overvejende består af kulstof hele tiden henfalder. Så den skal have nye byggeklodser. De byggeklodser kan komme fra en plante, et dyr fra landet eller et dyr fra havet. Så er det så smart, at man faktisk kan se forskel på kulstoffet og kvælstoffet fra de forskellige fødekilder og derved afgøre om din kost består overvejende af dyr fra jorden, dyr fra havet eller planter.

Desværre siger den ikke meget om detaljer- så det er ikke til at sige ,om det er mest kanin, hest eller grise du har spist- men så er de,t at man skal kombinere disse data med arkæologien.

Inden vi nu med en uhyggelig stor forsigtighed kigger nærmere på kost i jernalder og vikingetid ( og noget middelalder, bare lige for at være sikre) så lad os se på HVOR VI VED DET FRA!

Lad os som et eksempel bruge en af de udmærkede, gratis online rapporter fra Moesgaard Museums naturvidenskabelige Laboratorium, nærmere bestemt:

 ” Knogler fra pattedyr og fisk fra OBM 8935 Hjulby. En zooarkæologisk gennemgang af dyreknogler fra yngre jernalder, vikingetid og tidlig middelalder” fra 2010 af Jakob Kveiborg og Ken Richie

( den er her: https://www.moesgaardmuseum.dk/media/1363/moes1011.pdf )

Det lyder jo måske lidt tungt, men lad os nu se.

Hjulby er en plads bestående af grubehuse og det er ”bundfaldet” fra disse grubehuse man har sigtet og fået 14 kg knogler ud af. Der er både fisk, store pattedyr, mosegrise og ..et menneske!

Ud af dette kan de 65% artsbestemmes- selv fiskene! Det er faktisk ret vildt og det skyldes at jorden er meget kalkholdig. Normalt er fiskeknogler nærmest ikke-eksisterende og det skyldes altså ikke kræsenhed, men jorden. Man har været glad for torskefisk, som er mellem 80 og 90% af alle fiskene. Blandt de store pattedyr dominerer kvæg og hest, samt gris . Så de har altså spist torsk, kvæg, gris og lidt hest?

 

NISP, MNI og andre forkortelser

Nu kommer så den næste udfordring- hvordan skal den indsamlede data tolkes?

Som man kan se, er der nemlig to måder at kigge på cirklerne på: hvordan de fordeler sig mellem arterne og mellem vægt. Her ved vi,  at der går pænt mange får på en ko, så man har hver gang man har ædt en ko, skulle tygge sig igennem 6 får.  Eller sagt på en anden måde: man har haft og slagtet langt flere får, men volumenmæssigt har koen leveret mest kød (og kalorier).

Så der har med garanti været får/ged/lam på menuen ret tit og her i Hjulby er der faktisk fundet flest svineknogler- men da det er fragmenter af knogler,  er det ikke ensbetydende med der er flest svin, så derfor vejer man dem. For er de fire fragmenter fire grise?- eller én gris i fire stykker? Her bruger man udtrykket NISP/Number of idenitified/individual  speciments, hvilket  på rigsdansk betyder at det her så mange knogler, vi kan sige tilhører arten gris. Men vi kan ikke sige noget om, hvor MANGE grise der er gået til..

Har man virkeligt mange meget let identificerbare knogler, kan vi snakke om MNI- Minimum number of Indiviuals. Det forgår sådan her, at mens en gris har fire ben, så har den kun en hale. Så hvis man tæller de knogler man ved repræsenterer ét dyr, ja så kan man sige, at vi i hvert fald har x antal gris..

Fisk eller okse?

Der er fundet i alt  226,2 gram torskeknogler- betyder det, at man har holdt torskegilde hver dag?

Ja, nu bliver det svært, for repræsenterer de 200 gram torskeknogler 100 kg torsk? Eller 10 kg? Og er de 4 kg ko bare et eneste dyr ? Knoglerne fra kvæg er meget ødelagte, mens hesteknoglerne er store stykker. Nogle dyr som hund og sæl er der kun en eneste stump af- men de er der!

Lige nu har vi den udfordring at vi faktisk kun kan regne i arter og vægt. Og det gør, at man let kan komme til at sammenligne æbler med pærer. Det er nemlig sådan at dyr har en forskellig balance mellem kød, knogler og indvolde. Man regner i dag i ”slagtevægt” hvilket betyder hvad dyret vejer når det er dødt, indvoldene er ude og man kan partere.

MEN alt efter hvad race, hvad alder og køn dyret har, er det forskelligt hvad forholdet mellem ”spild ”(knogler) og mad er. Svin er det mest ” spiselige” dyr vi har på rigtigt mange planer: knoglevægten i forhold til mad er lille, fordelingen af fedt og muskel god, de tager hurtigt på- selv huden ( flæskesvær- se, så lyder det slet ikke klamt, vel?) kan spises. Men der er stadig kun halvt så mange svineknogler (i vægt) som kvæg. Og hvis vi siger at der går 5-7 grise på en ko, så skulle der- hvis vi holder os til teorien – være 5 gange så mange svineknogler som koen, hvis den kødmæssigt har bidraget så meget som koen.

svinet udvikling

Her kan man se svinets udvikling- øverst den moderne gris, i midten en tamgris fra Bondestenalderen, og i bunden Sus Scrofa/vildsvinet..

Her er det vildt irriterende, at man ikke kan kende forskel på arter, når man laver den nævnte isotopanalyse…

Eftersådan en gang usikkerheder og måsker, kan man let sidde tilbage med en følelse af ikke at vide noget.

Luksusfisk

Kigger vi nærmere på Hjulby, kan vi se, at laks og ål ganske som i dag var lækre, men sjældne fisk. Og at man ganske som i middelalderen der fulgte, måtte æde en del torsk- en del sikkert tørret. Man har udnyttet havet godt: ål går i ruser, og fladfisk kan tages med kystnære garn, men torskefisk kræver båd og garn. Så det har de haft. Ud af alle de knogler  og her taler vi antal stumper, ikke vægt og størrelse) man har kunnet identificere, er halvdelen fisk: man har altså her spist ligeså meget fra havets dyr, som landets

tørret torsk

Tørret Torsk holder længe og spises den dag i dag

De har haft et bredt udsnit af husdyr, hvoraf man har slagtet svinene unge og ladet kvæget blive fuldt udvokset. Måske har man været glade for mælk? Kvægets knogler er generelt mere i stumper og stykker- det kunne godt tyde på at man har flækket dem for marven, brugt dem til råmateriale til kamme og skæfter – i det hele taget udnyttet dem godt.

Så lige her har vi med en bebyggelse- vi kan nok ikke kalde det en reel landsby, som har bedrevet håndværk, som har fisket helt utroligt meget og med stor succes, som har haft grise (de passer sig selv) og voksne heste og køer.

Hvad jeg forstiller mig?

Jeg kunne godt forstille mig en plads, hvor folk ikke er bønder, men driver handel med div. Håndværk og først og fremmest fisk. Sandsynligvis med forbipasserende og folk lidt længere inde i landet. De dyrker ikke store marker ( kræver lader og vi har ikke fundet det vilde rester af korn, hvilket faktisk er ret almindeligt i grubehuse.) men har sikkert haft mindre havebrug. Sådan kunne et fiskerleje havde set ud i 1800tallet, i middelalderen- ja helt op til i dag hvor Nyborg ligger ganske tæt på Hjulby.

Vikingetiden rummer et væld af forskellige boformer- fra store bondegårde, enkeltvis og i landbyer, til urbane handelsbyer og små fiskerlejer. Hjuleby kunne være det tidlige stadie til byen-og fiskerlejet- Nyborg. Ganske som Aros har en tidlig fase i 700-tallet.

 

Og hvad siger den så om vikingerne?

For det første så skal vi huske på, at kost kan være utroligt lokalt, det kan være status afhængigt og aldersafhængt,  ( OBS: NY INFO: der er faktisk fund som antyder at mænd og kvinder ikke har helt samme kost!!) så i bedste fald kan vi, hvis vi har både menneskene, deres boplads/gård med knogler og pollen og hele baduljen, sige noget om hvad lige de her mennesker har spist lige på det tidspunkt.

Samtidig er det også sådan at du faktisk udskifter store dele af din krop gennem livet, så vokser du op i Skåne og flytter til Grønland, så vil det faktisk være muligt at spore via isotopanalyse- altså skiftet i diæt.

Vi kan se at beliggenhed er afgørende for kost- kommer du mere end 5 km fra kysten, er det svært at få frisk fisk  man tænker lidt på Hørmetrix i Asterix..) men der kan man til gengæld dyrke jorden i stor stil.

Man kan tørre og ryge kød i vikingetiden, men nedsaltning begynder først med udnyttelse af de store salthorste i Lüneborg i 1100 tallet.

Danmark er sammenlignet med Norge og Sverige, et bugnende kornkammer, man har man fået 5-8 gange såkornet hjem, har man nok været heldig. En god vikingebonde kunne måske fodre mellem 30 og 80 mennesker når det gik virkeligt godt- en moderne landmand i dag skaffer mad til tusindvis.

Næsten samtlige bopladser jeg er bekendt med, viser at dyrene levere kalorierne. Hvilket isotop undersøgelser bekræfter. Om det er land eller hav, afhænger af du bor og hvad du har til rådighed. Slagtealderen på dyrene, fund af mælkefedt i lerkar og skriftlige kilder viser at dyr som ko ged- og måske også får?- var også holdt for mælk (og uld og læder) som nok er blevet konserveret i form af ost/tykmælk.

Grønt, korn og bælgfrugter er en helt anden snak- den tager vi under afsnittet om pollenanalyse, arkæobotanik og makroforsiler. Det er nemlig de redskaber, vi kan bruge til at se på den vegetariske del af kosten.

 

De gode grundlæggende bøger:

DET SØNDERJYSKE LANDBRUGS HISTORIE – JERNALDER, VIKINGETID & MIDDELALDER
Af Per Ethelberg, Nis Hardt, Bjørn Poulsen og Anne Birgitte Sørensen
2012: En must read- dejlig tilgængelig bog, som er super grundig og levende skrevet.

Mad og øl i Danmarks middelalder 1978 af Erik Kjersgaard: Finder du den i en brugtbiks, så køb! Spændende og stadig aktuel, trods mange år på bagen.

Landbokvindens liv: af Ole Højrup 1964.: Igen- en gammel klassiker, egentlig langt væk i tid, men den giver en levende fortælling om et landbrug før industrialiseringen.

An early meal : a viking age cookbook & culinary odyssey. 2013: af Daniel Serra: Så er vi i kogebogsgenren, men den har sine arkæologiske fakta i orden og bedst af alt, tager meget højde for det lokale

Stegt og kogt i Danmarks oldtid: 1974: af Thorkil Ramskou: Her kører vi fra stenalder til middelalder, og det kan tydeligt mærkes at det er arkæologen der fortæller. Super hyggerlig lille borg med et godt overblik.

For nørderne- De her artikler er virkeligt spændende, men TUNGE! Læseværdige, men sæt tid af til dem og google fagudtryk..

Uniform diet in a diverse society. Revealing new dietary evidence of the Danish Roman Iron Age based on stable isotope analysis  2010 af Marie Louise S. Jørkov  Lars Jørgensen  og Niels Lynnerup

Diet and status in Birka. Stable isotopes and grave goods compared: 2008 Anna Lindblom, Charlotta Hedienstirrna Jonson og Olle Svensk

Stable isotope palaeodietary study of humans and fauna from the multi-period (Iron Age, Viking and Late Medieval) site of Newark Bay, Orkney  2006 MP Richards, BT Fuller, TI Molleson – Journal of Archaeological Science

Stable isotopes as indicators of change in the food procurement and food preference of Viking Age and Early Christian populations on Gotland (Sweden) 200 SB Kosiba, RH Tykot, D Carlsson – Journal of Anthropological Archaeology, 2007

Slaves as burial gifts in Viking Age Norway? Evidence from stable isotope and ancient DNA analyses 2014: Journal of Archaeological Science. Af Elise Naumann Maja Krzewińskab Anders Götherström GunillaErikssond : Spændende artikel- findes som gratis pdf her: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0305440313003117

De gratis store samlinger af videnskabelige artikler fra Moesgaard:

I kan finde dem her: https://www.moesgaardmuseum.dk/forskning-og-undersoegelser/konservering-og-naturvidenskab/videnskabelige-rapporter/om-videnskabelige-rapporter/

De falder i forskellige kategorier, som nok kræver en forklaring:

ARKÆOBOTANIK: Planteriet- altså hele korn, frø, plantedele undersøges

FYTOLITTER: Fytolitter er de mineralske, altså ikke organiske dele af planter som holder til utroligt meget, selv brand.

KONSERVERING: Hvordan man får fortiden til at holde.

MARINEARKÆOLOGI: udgravninger på havets bund. Dele af landet synker langsomt i havet grundet tryk fra gletcherne fra sidste istid. Så mange stenalderpladser ligger i dag på havets bund. Skibsvrag fra yngre perioder finder vi også der.

OSTEOLOGI: Viden om knogler- både mennesker og dyr

POLLENANALYSE: Pollen er sejt!  Det er nærmest uforgængeligt og kan derfor findes i selv meget gamle fund. Men det er små sager vi taler om..

VEDANATOMI : Ved= træ. Her kan man bestemme hvilken træsort og hvilken del af træet der har været brugt til en bestemt genstand

ZOOARKÆOLOGI: Dyr- også de små. Her kan man træffe bændelorm, lus og lopper. Men også knogler, DNA, skæl, skaller, tænder og fjer.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s