Et højtideligt sæde

Efter en næsten ubærlig Fimbulvinter  og forår og sommer og efterår) er den udendørs levende formidling endelig ved at åbne op igen. Den første weekend i Maj afholder Ribe Vikingecenter et marked og spændte reenactere pakker deres grej, slår telte op og sætter sig til rette ved bålet.

Men på hvad?

Møbler som vi moderne mennesker kender dem, er nærmest totalt fraværende fra vikingetidens fund. Vi har enkelte simple, beskedne skamler, mere luksuøse stole, mystiske lave borde og kister som i snæver vending også kan bruges til at sidde på.

Det er der flere forklaringer på: den rent arkæologiske er, at møbler for det meste er lavet i træ og derfor meget sjældent overlever tidens tand. Der er også en kulturel forklaring: husets indretning og dagligdagens liv og arbejde, involverede meget mere stående, gående og bevægelig aktivitet, end det moderne menneske oplever. Mange tilbringer i dag op til 8 timer ved et hæve/sænkebord i et kontorlandskab og når vi går hjem, er det for at smide os foran Netflix i hjørnesofaen.

For os er møbler ikke en luksus, men en fuldstændig integreret del af husets indretning. Sådan er det bestemt ikke på hele kloden, hvor vi gennem tid og sted kan se, at der eksisterer et væld af alternativer til sofaer, kontorstole og spiseborde. Så vi bør nok også være åbne for det faktum, at man i vikingetidens Skandinavien ikke sad så meget og på samme måde, som v gør i dag. Og vi derfor vil lede forgæves efter et klassisk spisebord med god siddehøjde og plads til 12 personer.

Hvem sidder på hvad?

Netop det faktum bør vi bide mærke i- at det at sidde godt og komfortabelt på en vellavet stol- er noget usædvanligt. I den forbindelse giver det mening, at vi har fundet flere små amuletter, som er tolket til at forstille stole. Eller rettere Troner! Men mere om det senere.

Næsten alle de små vedhæng har samme facon: en lav stubformet stol med et afrundet ryglæn. Stolene fra Lejre og den nyfundne stol fra Nybølle afviger ved at have firkantet sæde og ryglæn.

Eksempler på Stoleamuletter med firkantet sæde og ryg:

Begge typer stole er kendt fra fysiske fund som alle er lavet i træ. De firkantede stole kender vi bla. fra Lund og Oseberg, som har et par 100 år mellem sig, hvor stolen fra Lund næsten ligner noget man kan købe i dag, har Oseberg stolen tydelige designmæssige referencer til den ældre ”Tøndekonstruktion”. De nævnte eksempler har ikke været almindelige spisebordstole- de har været sæder til kongelige og gejstlige.

Stol fra Oseberg( venstre) og Lund ( rekontruktion)

Og her vender vi tilbage til troner. Tronen er både et navneord og et udsagnsord: Man troner over noget. Og man kan arve Tronen efter den tidligere regent. På de stole som amuletterne gengiver, har man dog ikke tronet særligt højt, medmindre man har sat dem ovenpå forhøjninger. Udtrykket ”Højsædet” som Odins Hlindskjalv eksempelvis, betyder derfor ikke referere til en stol med meget lange ben, men nok snare den platform stolen er sat på. Platformen og trappen til tronstolen i Ingelheim har tilmed en lille gang under sig, hvor man kan passere under tronen for at vise sin ydmyghed overfor gud og kejser.

Odin på Højsædet:

Så vi må konstatere at det at sidde højt og godt, ikke har været for enhver. Mange har taget til tanke med ryglænsløse bænke, kanten på sengen eller de forhøjede arealer i huset. En lille taburet til at malke ved eller hvile de trætte ben, når væven sættes op, har været en mulighed. Men ellers har væveren, kokken, smeden, tømreren, skibsbyggeren og alle andre, stået op.

Herunder: Stoleamuletter fra Tune/Vestfold ( ø.v. mod højre) Hedeby og nederst tv fra Fyrkat. De udskårne tøndestole er fra jernalderen( for mere om dem, se posten “Have a seat”) og den smukke malede stol er en norsk Kubbe-stol.

” Dette er ikke en pibe”?

Matisses berømte billede af en pibe, med titlen ” dette er ikke en pibe” (fordi det er et billede af en pibe) er lige akkurat det som vores små stole vedhæng handler om.

Når en lille stol således kan blive et vedhæng eller sågar amulet, er det fordi det slet ikke handler om møbler, men det som møblerne betyder. Her er vi over i det som psykologen C.W Morris kalder SEMANTIK, defineret som relationer imellem tegn og objekter i verden. Tro, håb og kærlighed er ofte en vedhæng hvor Korset betyder tro, Ankeret Håb og Hjertet kærlighed. Her er korsets funktion som torturredskab, ankeret som fortøjning af skibe og hjertet som pumpende muskel, blevet løsrevet fra sin funktion og fået en helt anden betydning.

Vi har enkelte vedhæng hvor nogen sidder på stolen/tronen, men de fleste er tomme sæder. Her må vi gå ud fra at stolen selv, repræsentere meget og mere end blot et sted at slå sig ned. Den er et billede på magt, på noget ophøjet- måske tilstedeværelsen af en guddommelig magt? Eller blot ønsket om selv en dag af side i det høje sæde? Hvem ved? En ting er sikkert- en stol er ikke altid en stol.

De små amuletter er fundet i kvindegrave og som løsfund. Vi kan derfor ikke med sikkerhed sige, om det er noget som er tilknyttet et bestemt køn. Men spændende blev det da, når debatten faldt på HVEM som sidder på tronen på amuletten fra Lejre. Figuren kaldes ”Odin fra Lejre”, men det kræver efter min mening meget fantasi, at se den kjoleklædte siddende som andet end en kvinde. Måske Frigg, Odins hustru?

Måske er de små stole amuletter noget kvinder har været iført, for at sende et signal om, at her var tale om en kvinde, som havde helt styr på hvor Skabet (stolen) skal stå. Hvis nogen ellers var i tvivl.

( se nærmere på hende- Odin in drag, eller en bestemt dame..?)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s